Skip to main content

Salgs- og leveringsbetingelser

1. Omfang

1.1 Medmindre vilkårene i salgs- og leveringsbetingelserne udtrykkeligt er ændret i en særskilt, skriftlig aftale, er vilkårene i disse betingelser gældende.

 

2. Konsulentydelser

2.1 DATASPONGE APS leverer den fornødne konsulentbistand til kunden. Ydelsen vedrører generel konsulentbistand eller konkrete opgaver i en nærmere angivet kontraktperiode. DATASPONGE APS bærer ikke noget ansvar for, at konsulenterne har specifikt kendskab til kundens IT-systemer og/eller programmel. DATASPONGE APS er ansvarlig for, at konsulenterne har tilstrækkelige uddannelses- og arbejdsmæssige kvalifikationer til at kunne levere konsulentbistand til den bestilte opgave i en kvalitet, der som minimum svarer til sædvanlig standard på området.

2.2. Ydelsen leveres som udgangspunkt i kundens åbningstid. Konsulenter/underleverandører er berettigede til at levere konsulentydelser til anden side, såfremt dette er foreneligt med leveringen af ydelser til kunden.

2.3. DATASPONGE APS er berettiget til at lade de ydelser der skal leveres udføre af underentreprenører uden Kundes forudgående samtykke

2.4. Konsulenter, erstattes/udskiftes kun såfremt dette kan ske uden ulempe og/eller meromkostning for kunden.

2.5. Såfremt en konsulent måtte blive uarbejdsdygtig grundet sygdom eller lignende, herunder graviditet, dødsfald eller andet, der kan betegnes som lovligt forfald, og således blive forhindret i at varetage sine funktioner som konsulent for kunden, er DATASPONGE APS ikke ansvarlig for, at løsningen af opgaven/leveringen af ydelserne kan forsinkes.

2.6. Såfremt en situation som anført i punkt 2.5 måtte opstå, vil DATASPONGE APS bestræbe sig på hurtigst muligt at finde en ny konsulent med de relevante kvalifikationer.

 

3. Priser

3.1. Aftalte timepriser er gældende for konsulentydelser, der udføres inden for normal arbejdstid, dvs. i hverdagene (mandagfredag, ekskl. helligdage) i tidsrummet 07.30-17.30.

3.2. Hvis kunden ønsker konsulentydelser i tidsrummet 17.30– 21.00, beregnes der et tillæg på 50% af den aftalte timepris. I tidsrummet 21.00-07.30 samt på lørdage, søndage og helligdage, beregnes et tillæg på 100% af timeprisen.

3.3. Arbejde i henhold til 3.2. udføres kun efter aftale med kunden, idet DATASPONGE APS ellers ikke er berettiget til de angivne tillæg.

3.4. Ved rekvirering af akut konsulentassistance er DATASPONGE APS berettiget til et éngangsgebyr på 3.000 DKK medmindre andet er aftalt. Udenfor normal arbejdstid beregnes et tillæg på 100% af gebyret.

3.5. Såfremt andet ikke er aftalt, afregnes kørsel til halv timepris. Kørsel afregnes fra den lokation konsulenten er tilknyttet dog aldrig længere end den faktiske kørsel (f.eks. fra konsulentens bopæl). Bro, færge og evt. hotelregninger afregnes med de faktiske beløb efter regning.

3.6. Såfremt andet ikke er aftalt, faktureres vagter hvor konsulenten er anmodet om at stå til rådighed med 25% af aftalt timepris for den aftalte periode + aftalt timepris pr. påbegyndt time.

3.7. Ved Kundens aflysning eller udskydelse af en aftale om konsulentbistand mindre end 5 arbejdsdage før den aftalte dato betales 50 % af det aftalte honorar. Ved Kundens aflysning eller udskydelse mindre end 1 arbejdsdag før den aftalte dato betales det fulde honorar.

3.8. Timepriser kan reguleres årligt pr. 1. januar uden særskilt varsel.

3.9. Tilbud er, hvis ikke andet er anført, gældende 30 dage fra tilbudsdato.

3.10. Standardsoftware afregnes i henhold til gældende prisliste.

3.11. DATASPONGE APS tager forbehold for software prisændringer og fejl i priser og specifikationer

3.12. DATASPONGE APS afregner i hele timer, og det er pr. påbegyndt halve time der faktureres.

 

4. Licenser og abonnementer

4.1. Ved bestilling af licenser hos DATASPONGE APS baseret på Microsofts Cloud løsninger accepterer Kunden ved sin bestilling automatisk den gældende Microsoft Cloud Agreement samt enhver efterfølgende rettelse heri. Microsoft Cloud Agreement kan læses her: Microsoft Customer Agreement templates – Partner Center | Microsoft Docs

4.2. Ved køb af licenser accepterer Kunden ved sin bestilling automatisk de gældende softwarebetingelser fra den pågældende leverandør.

4.3. DATASPONGE APS bærer ikke noget ansvar for fejl eller mangler i standardsoftware.

4.4. Softwareabonnementer skal opsiges senest 3 mdr. før næste periodes forfald

 

5. Betaling

5.1. Konsulentydelser udføres efter medgået tid til den aftalte timepris jf. punkt 3. Der faktureres månedsvis bagud på basis af registreret tidsforbrug. Tidsregistrering foretages af konsulenten, og DATASPONGE APS er forpligtet til at bringe en oversigt over registreret tidsforbrug til kundens kendskab. Såfremt der foreligger specielle tidsregistreringsrutiner i kundens virksomhed, er kunden ansvarlig for, at konsulenten modtager instrukser om disse procedurer. Standard betalingsbetingelse er 14 dage netto.

5.2. Betaling med frigørende virkning kan alene ske til DATASPONGE APS, hvorved det præciseres, at betaling direkte til konsulenten ikke fritager kunden for hans/hendes betalingsforpligtelse overfor DATASPONGE APS.

5.3. I tilfælde af forsinket betaling fra kundens side er DATASPONGE APS, foruden retten til at gøre sædvanlige misligholdelses-beføjelser gældende, berettiget til rente svarende til diskontoen + 3% p.a

 

6. Kundens forpligtelser

6.1. Det påhviler kunden at gøre DATASPONGE APS opmærksom på eventuelle forskrifter, procedurer og lignende, som måtte være gældende i virksomheden, herunder særligt med hensyn til opretholdelsen af datasikkerhed.

6.2. Kunden udarbejder evt. i samarbejde med DATASPONGE APS, en opgavebeskrivelse og om nødvendigt en kravspecifikation, der klart beskriver opgavens art og omfang. Kunden er desuden forpligtet til at sikre, at DATASPONGE APS får alle relevante og nødvendige oplysninger vedrørende de ønskede ydelser/opgaver samt kundens IT-udstyr og programmel.

6.3. Kunden skal give DATASPONGE APS eller underleverandører adgang til kundens IT-udstyr og programmel i nødvendigt omfang. Adgangen kan omfatte både adgang på den pågældende lokation samt via remote opkobling. I det omfang, ydelser kan leveres via opkobling udefra, skal DATASPONGE APS eller underleverandører være berettigede hertil. 6.4. Kunden er forpligtet til at modtage den aftalte konsulentbistand på den dato der er aftalt.

6.5. Kunden er kun forpligtet til at stille lokaler, IT-udstyr samt øvrige materialer til rådighed for DATASPONGE APS, såfremt dette er aftalt særskilt

6.6. Kunden er direkte ansvarlig og skal altid teste standardsoftware og tilpasninger før ibrugtagning

6.7. Kunden accepterer, medmindre andet er aftalt, at DATASPONGE APS må angive kundens firmanavn og logo som reference på DATASPONGE APS’s hjemmeside og evt. marketingmaterialer.

 

7. Leveringstidspunkt

7.1. Da DATASPONGE APS’s konsulentydelser alene ydes på timebasis, medmindre andet er skriftligt aftalt, må eventuelle angivne arbejdsperioder alene betragtes som vejledende estimater. Der gøres opmærksom på, at bedømmelsen af de konkrete opgaver kan være forbundet med stor usikkerhed, hvorfor et estimeret tidsforbrug kan variere betydeligt fra det reelle tidsforbrug.

7.2. DATASPONGE APS bærer ikke noget ansvar for, at et eventuelt estimeret tidsforbrug overskrides.

 

8. Hemmeligholdelse

8.1. Parterne er hver især forpligtede til uden tidsbegrænsning at hemmeligholde alle oplysninger om den anden part af fortrolig karakter, som måtte komme til deres kendskab som en følge af samarbejdet vedrørende leveringen af konsulentydelser. Som fortrolige oplysninger anses alle oplysninger, som ikke i forvejen er alment kendte eller tilgængelige for offentligheden.

 

9. Ejendoms- og brugsrettigheder

9.1. Kunden har en ubegrænset ikke-eksklusiv brugsret til samtlige produkter, dokumentation, materiale samt programmel, som fremstilles af DATASPONGE APS/underleverandøren i henhold til særskilt aftale. Alle immaterielle rettigheder tilhører dog DATASPONGE APS.

9.2. DATASPONGE APS er desuden, under iagttagelse af punkt 8.1, berettiget til frit at anvende know-how, som oparbejdes i forbindelse med leveringen af ydelser til kunden.

9.3. Såfremt der i forbindelse med løsning af en opgave indgår standardprogrammel, indkøbes dette af kunden for egen regning. DATASPONGE APS bærer ikke noget ansvar for kundens etablering af rettigheder til det indkøbte standardprogrammel eller for standardprogrammellets eventuelle krænkelser af tredjemands rettigheder.

9.4. Hvis Kunden forlader DATASPONGE APS, skal DATASPONGE APS etablere adgang til al nuværende kildekode udviklet specifikt til kunden. For ældre NAV versioner findes koden i databasen. For nyere installationer med Extensions udleverer DATASPONGE APS al kildekode til den aktuelle version af de extensions, som er i brug. Herunder evt. igangværende arbejder i forhold til test i sandboxes/testdatabaser.

 

10. Ansvarsfraskrivelse

10.1. Parterne er, med nedenstående forbehold, ansvarlige i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler for overholdelsen af de mellem parterne indgåede aftaler, herunder nærværende vilkår.

10.2. DATASPONGE APS er ikke på nogen måde ansvarlig for indirekte tab eller følgetab, herunder driftstab, tidstab og tab eller forurening af data.

10.3. DATASPONGE APS´s erstatningsansvar er under alle omstændigheder begrænset til 20% af konsulentydelserne af det af kunden betalte beløb, i henhold til den særskilte aftale.

 

11. Force Majeure

11.1. Ingen af parterne skal i henhold til den indgåede aftale være ansvarlig over for den anden part, hvis ansvaret skyldes forhold, der ligger uden for partens rimelige kontrol. Begge parter er dog berettiget til at hæve en aftale om leverance, såfremt leveringen overskrides med mere end 90 dage som følge af sådanne forhold.

 

12. Produktansvar og dokumentation

12.1. DATASPONGE APS er kun ansvarlig for person- og/eller tingsskader, der voldes af produkter, i det omfang produktet er leveret af DATASPONGE APS, og såfremt et sådant ansvar følger af ufravigelige danske lovregler.

12.2. Der henvises til online hjælpen for standard software funktionalitet samt 3.parters dokumentation for tillægsprodukter.

12.3. Dokumentation for ændringer, der udføres af DATASPONGE APS i brugerflade, rapporter, processer og funktionalitet, findes i Kundens ændringsanmodning til standardproduktet.

12.4. Dokumentation for dataopsætning og konfigurationsvalg vedligeholdes af kunden selv.

12.5. Dokumentation for kundespecifikke tilpasninger i SQL, SSIS, DAX mv. findes i databasen.

12.6. Tilpasninger via Extension (AL) dokumenteres i DATASPONGE APS’s konto i Azure DevOps.

12.7. DATASPONGE APS udleverer ikke kildekoden på egne moduler eller 3. parts moduler

 

13. Opsigelse

13.1. Indgåede aftaler med en aftalt slutdato er, medmindre andet er aftalt skriftligt, uopsigelige i kontraktperioden. Ved en kontraktperiodes eventuelle ophør bortfalder aftalen automatisk.

13.2. Indgåede aftaler uden slutdato kan opsiges af begge parter med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.

 

14. Lovvalg og tvister

14.1. Hvor andet ikke er anført, gælder dansk rets almindelige regler i Parternes indbyrdes forhold.

14.2. Parterne skal søge at løse uoverensstemmelser om Kontraktens opfyldelse, fortolkning eller udfyldning ved forhandling.

14.3. Løses konflikten ikke senest 14 dage efter en begæring om forhandling er skriftligt fremsat med henvisning til punkt 14.2, kan tvisten indbringes for de almindelige domstole med Sø- og Handelsretten som værneting i 1. instans.

 

Salgs-og leveringsbetingelser v. 1.0_2021