Marketingrapportering for webshops
Marketingrapportering til en webshop bliver hurtigt kompliceret, når salget kommer fra flere kanaler. Meta viser ét billede. TikTok viser et andet. Google Ads viser et tredje. GA4 forsøger at samle adfærden, men matcher sjældent platformenes egne tal fuldt ud. Og når vi skal se på Dækningsgrader, hvor kostpriser findes i ERP eller PIM systemet bliver det for alvor kompliceret.
For en SMV-webshop er problemet ikke kun datamængden. Problemet er, at rapporteringen ofte bliver afhængig af Excel, manuelle exports og diskussioner om, hvilket tal der er rigtigt. Er det GA4? Eller Meta?
Hvorfor platformstallene ikke er nok
Annonceplatforme er bygget til optimering i platformen. De er ikke bygget til at være virksomhedens samlede sandhed. Meta, TikTok og Google Ads bruger forskellige attributionmodeller, datavinduer og konverteringslogikker.
Derfor bør ledelsen ikke kun spørge: Hvad siger Meta? Spørgsmålet bør være: Hvad skete der i webshoppen, hvad kostede trafikken, og hvilken margin kom der ud af det?
De vigtigste marketing-KPI’er
- Spend pr. kanal
- Klik, sessions og engagement
- Konverteringer og ordre
- Omsætning og dækningsbidrag
- CAC
- ROAS og profitabel ROAS
- Nye vs. tilbagevendende kunder
GA4 som adfærdsdata
GA4 er stærkt til at forstå brugeradfærd: sessions, landingssider, events, funnel og konverteringer. Men GA4 kender ikke nødvendigvis det fulde billede af vareforbrug, retur, dækningsbidrag og økonomisk realitet.
Webshoppen som ordredata
Webshopplatformen viser ordre, varer, rabatter, kunder og ofte transaktionsdata. Det er centralt for at forstå salget. Men webshoppen forklarer ikke altid marketingomkostningen, den økonomiske efterbehandling eller kostpriser.
ERP eller økonomisystem som sandhed for økonomi
Økonomisystemet er ofte den bedste kilde til realiseret omsætning, kreditnotaer, betalinger og vareforbrug. Derfor bør marketingrapportering ikke stoppe ved platformens egen ROAS.
Den stærke rapporteringsmodel
En god marketingrapport samler kanal, kampagne, omkostning, trafik, ordre, kunder, varer og margin. Det giver et andet beslutningsgrundlag end et screenshot fra Ads Manager.
Når tallene samles, kan marketing og økonomi tale samme sprog. Marketing kan stadig optimere kampagner, men ledelsen kan se, hvilke kanaler der faktisk skaber lønsom vækst.
Hvad skal standardiseres?
- UTM-struktur
- Kampagnenavne
- Kanaldefinitioner
- Datointervaller
- Valuta og momslogik
- Definition af omsætning, ordre og konvertering
Hvor Fabric og Power BI passer ind
Med Microsoft Fabric kan data fra annonceplatforme, GA4, webshop og økonomi samles i ét datalag. Power BI kan derefter vise rapporter for marketing, ledelse og økonomi med fælles definitioner.
Det gør rapporteringen mindre sårbar og mere brugbar. I stedet for at bruge tid på at samle tal kan teamet bruge tid på at forstå, hvad tallene betyder.
Sådan hjælper vi jer videre
Hos Datasponge hjælper vi jer væk fra manuel marketingrapportering. Vi samler kanalerne i et Power BI-setup, hvor kampagneperformance kobles til salg, kunder og indtjening, så marketing kan måles på den effekt, der faktisk betyder noget for forretningen.


